50
thi foran begge, midt i Æslets Vej--
for Dyret synlig for Profeten ej--
der hvor Giftliljen snor sin blege Stængel,
der stod med Sværd i Hænde Herrens Engel.
Profeten rasende ved Æslets Spring,
lod Svøben suse ned i rappe Sving,
og Æslet sprang omkring fra Væg til Væg,
saa Stenen skrabede Profetens Læg:
det gøs for Sværdet og for Englens Blik,
der gjennembored det som Lansestik;
det syntes Æslet bindegalt det hele.
Fortvivlelsen og Skrækken gav det Mæle,
og sandelig, vor Æsel holdt en Tale,
der glimtvis strejfed det originale.
Af Svøben pint den raabte: "Men for Fanden,
er Guds Profet da gaaet fra Forstanden!
Ser du da ikke der den lange Bengel
--thi hvad ved jeg, maaske en Herrens Engel--
med Flammesværdet og med Flammeøjet
og sorte Lokker over Silketøjet;
han kløver sikkert baade dig og mig,
ifald vi gjør et Skridt ad denne Vej----"
Med drøje Ord udskammed Æslet Præsten,
men selv du maa hos Moses læse Resten.
De gamle Fabler er slet ej saa gale,
thi alle har vi jo hørt Æsler tale.
Jebjerg 30/7 1897.
MILDE ØJNE.
De er kun faa der aner, hvilken Magt
der er i tvende milde Øjne lagt:
To milde Øjne døved ofte Staal,
to milde Øjne slukked mangt et Baal.
Hvor alt var stængt for Trods og Vredesblik,
to milde Øjne Døren aaben fik.
De standsed tit i Flugten Hadets Lyn
og vendte det til et F