Vildanden

DEN TYNDHÅREDE. Uf, uf; der begik De en udslidt spydighed!

Den nærsynte herre. Fruen producerer sig--

DEN FEDE HERRE. --og det på vor bekostning. (truer.) Fru Berta, fru Berta!

FRU SØRBY. Ja, men det er nu visst og sandt, at årgangene kan være højst forskellige. De gamle årgange er de fineste.

DEN NÆRSYNTE HERRE. Regner De mig til de gamle!

FRU SØRBY. Å, langt ifra.

DEN TYNDHÅREDE. Ser man det! Men jeg da, søde fru Sørby--?

DEN FEDE HERRE. Ja, og jeg! Hvad årgange regner de os til?

FRU SØRBY. Dem regner jeg til de søde årgange, mine herrer.

(hun nipper til et glas punsch; kammerherrerne ler og fjaser med hende.)

WERLE. Fru Sørby finder altid en udvej--når hun vil. Stik dog på glassene, mine herrer!--Pettersen, å, sørg for--! Gregers, jeg tænker vi drikker et glas sammen. (Gregers rører sig ikke.) Vil ikke De være med, Ekdal? Jeg fik ikke anledning til at erindre