Fru Inger til Østråt

til dig;--se, her har jeg lansestagen efter Sten Sture; hæng pladen på den, så fører vi det gildeste hærmærke, nogen mand vil forlange.

HUSTJENEREN FINN (med et brev i hånden, kommer fra døren til venstre og går hen imod fru Inger) Jeg har ledt efter eder i alle stuer--

FRU INGER. Hvad vil du?

FINN (rækker hende brevet) En svend fra Trondhjem har bragt brev og bud til eder.

FRU INGER. Lad os se! (idet hun åbner brevet.) Fra Trondhjem? Hvad kan det gælde? (gennemløber skrivelsen.) Hjælp, Krist! Fra ham! Og her i landet--

(hun læser videre i stærk bevægelse, medens mændene vedbliver at hente våben ind fra salen.)

FRU INGER (hen for sig) Han kommer altså hid. Han kommer hid i denne nat. --Ja, så gælder det at kæmpe med kløgt og ikke med sværd.

EJNAR HUK. Nok, nok, I gode bønder; nu mener jeg vi er vel rustede. Nu kan vi lægge ivej!

FRU INGER (med en hurtig vending) Ingen mand må forlade gården inat!

EJNAR HUK. Men, min ædle frue, nu er vinden os føjelig; vi stryger indover fjorden og--