;ken Skære blander sig i samtalen. Svanhild står kold og taus.)
FALK (går efter en kort, tankefuld stilhed over til lysthuset og siger hen for sig): Der lyste visshed ud af hendes blikke. Mon jeg skal tro, som hun det tror så trygt, at himlen vil--
GULDSTAD. Å nej--Gud vil den ikke! Den var da, med respekt, og brav forrykt, om den effektuerte slige ordres. Nej, ser De, gode hode,--hvad der fordres, det er motion for arme, ben og krop. Lig ikke her og glo i løvet op den lange dag; hugg ved om ikke andet. Det måtte også være rent forbandet, om ikke inden fjorten dage De for Deres gale nykker da var fri.
FALK. Jeg står som æslet, snørt i valgets bånd; til venstre har jeg kød, til højre ånd; hvad var vel visest her at vælge først.
GULDSTAD (idet han skænker i glassene). Først et glas punsch, det slukker harm og tørst.
FRU HALM (ser på sit uhr
